Interview med Michael Berg

Hej Michael fortæl lidt om dig selv og hvorfor du holder af at rejse på cyklen?

Jeg er i dag 59 år. Jeg var allerede som barn glad for at cykle, og elskede at jeg bare kunne tage cyklen og cykle ud på eventyr, ud på den anden side af Ligusterhækkens sikkerhed i Århus, hvor jeg er vokset op. Jeg havde allerede en drøm om at cykle til syd Spanien da jeg var 16 år. Jeg kan huske at jeg var meget inspireret af Cecil bødker’s bøger om Silas, en dreng der levede det frie liv på landevejen med sin hest. Det liv ville jeg gerne leve, bare på en jernhest i stedet for. Men da jeg brækkede nakken som 18 årig, fik jeg lidt erstatning da jeg blev erklæret 15% indvalid, og da jeg havde benzin i blodet, blev pengene brugt på en bil. Jeg glemte ALT om cykling i 12 år. Jeg begyndte at cykle igen på racercykel og mtb. Og først som 45 årig fik jeg indfriet min drøm om en længere cykel rejse, som blev 3 måneder i Sydamerika, og jeg har ikke kunne slippe det siden. At rejse med cykel er den bedste Rejse form der findes, især hvis man har god tid. De steder du kommer frem, ser folk dig ikke som en typisk turist, en omvandrende tegnebog. De ser dig mere som en pilgrim. Derfor bliver du også anderledes modtaget. Mange er også vældig imponeret over din rejse form, og det er derfor også en god døråbner til en snak med de lokale. På cyklen kommer du steder, som der ingen turister er, og det nyder jeg meget. For meget turisme ødelægger desværre kulturen, så man ikke fornemmer hvordan folk virkelig er. Jeg nyder også at jeg forholdsvis hurtigt kan komme væk fra byen, ud i naturen og finde mig en 5 stjernet wildcamp, helt gratis.

Kan du fortælle lidt om hvordan du finder tid til eventyr og arbejde?

Jeg solgte min forretning  (supermarked) der udover alt andet af værdi, såsom hus, bil, møbler mv. Jeg har investeret mine penge i aktier, og hver gang kassen er tom sælger jeg lidt aktier, sådan at jeg kan forsætte.

Fortæl lidt om hvordan et døgn på cyklen ser ud for dig?

Det meget forskelligt for mig, at holde hviledage er jo også en del af cyklingen. Og da jeg er afsted så længe ( På ubestemt tid ) så har jeg også brug for en base en gang imellem. Jeg har på denne tur, 3 gange boet i en måned på samme sted. Men jeg bor også ofte, op til en uge samme sted, når jeg trænger til det. En cykeldag kan også være forskellige, nogle dage er det bare et transport stykke som skal ”overstås” andre dage er virkelig smukke, og der er mange ting som skal opleves, og derfor mange stop. Jeg har f.eks på denne tur været 2 x 3 måneder i Grækenland, og her elsker jeg at cykle langs kysten og gør ofte stop for en svømmetur.

Men den klassiske dag er nok noget lignende det her: vågner kl syv efter at have sovet i telt på en wildcamp spot. Laver kaffe og noget morgenmad, typisk Havregryn, med banan, nødder, Dadler og chokolade mælk. Finder et sted at lave morgen toilettet, kan ofte være lidt kritisk af finde det rette sted. Afgang fra camp kl  ca 9. Det er ikke altid at jeg holder en frokost pause, men oftest snacker jeg den med banan, nødder, dadler og chokolade bars dagen igennem. Jeg holder mange pauser undervejs, især hvis vejret er godt, og naturen smuk. Afhængig af årstid og hvornår det bliver mørkt, starter jeg med at kigge efter et wildcamp spot kl 17-19. Jeg vil helst slå teltet op med det samme og så lave aftensmad. Men nogle gange er der lidt for meget opmærksomhed, også venter jeg med at slå teltet op til når det er blevet mørkt. Om aften, ser jeg en film eller noget YouTube på min mobil. Jeg ser også nogle gange noget sport. Jeg hører podcast og lydbøger. Godnat mellem kl 22-24

Hvilke lande har du cyklet igennem og hvorfor?

Jeg har bla cyklet i Brasilien, Argentina, Chile, Thailand, Laos, Cambodja, Tyrkiet og senest 4 måneder i Marokko, bare for at nævne nogle af de mest ”eksotiske” lande. Jeg vil gerne besøge nye lande, men det er ikke et must. Jeg søger lande med varmt klima, da jeg er en frossenpind. Jeg  prioritere også lande, der er billige at rejse i, da det jo så er nemmere at holde budgettet.

Fortæl om et møde eller to med et andet menneske som tog sig af dig og bød dig velkommen?

På min tredje dag i Marokko, her i december, røg jeg ud i et voldsomt uvejr, med storm og kraftig regn. Jeg nåede godt gennemblødt frem til en mellemstor by, jeg spurgte mig omkring, om der var et hotel eller et sted jeg kunne sove her i byen. Det var der ikke. Det pissede ned, og jeg tænkte at jeg måtte prøve at finde et sted der ikke var totalt oversvømmet, hvor jeg kunne slå mit telt op. Jeg fandt læ under et halvtag og prøvede at kigge på Google satellit, for at se om jeg kunne finde noget. Pludselig kommer der en ung mand hen til mig, han hedder Ali, og spørger hvad jeg laver? Jeg forklare ham min situation, og Ali siger at øjeblik og går ind i huset som jeg står foran. Ali kommer ud igen, og siger du kan slå teltet op under et halvtag i vores have. Jeg takker tusinde gange. Jeg bliver inviteret ind på te som det første, og Ali’ mor kommer med masser af kager. Jeg sidder længe og snakker med Ali og hans lillebror, der begge snakker godt engelsk. Jeg får slået mit telt op, og får mig et tiltrængt varmt bad. Senere kommer Ali ud med frugt og mad til mig. Om morgenen har Ali’s mor pakket en pose med mad til mig. Jeg havde også en sjov oplevelse i Laos. Jeg boede 3 dage i Luang Prabang, en dag valgte jeg at cykle lidt ud, uden oppakning af små stier i området. Befolkning i Laos, holder meget af at sidde udenfor deres hus og høre Loas’sk pop musik fra store højtaler. Jeg cyklede forbi sådan et sted, hvor der var gang i en familie fest. Deltagerne råbte mig an, for at få mig til at stoppe. Jeg havde dog ikke cyklet så langt, så jeg ville gerne forsætte lidt endnu, så jeg vinkede igen og forsatte. Vejen jeg cyklede endte blindt, så jeg måtte samme vej tilbage. Denne gang slap jeg ikke. Jeg blev hevet ind til en hyggelig familie komsammen med 4 generationer. Moderen, som var en meget smuk ældre dame, så det som sin opgave at fodre mig med alle de dejlige lækkerier der var på bordet. Under bordet var der en kasse øl og en pose is. Der var kun et glas at drikke af. Det blev så fyldt med øl, og så skulle man tømme det hele, og glasset gik så videre til næste person. På forunderlig vis havnede glasset ofte hos mig. En ung fyr havde besluttet at han vil prøve at drikke mig fuld, og jeg spillede glædeligt med på legen. Hans onkel arbejde ved grænsen mellem Laos og Vietnam, og han havde en lille lommebog med enkelte gloser på Laos oversat til engelsk, så vi kunne kommunikereen lille smule. Der blev drukket tæt, og på et tidspunkt løb vi tør for øl, jeg havde lidt håndører de fik med til at hente nye forsyninger. Der blev spillet høj musik og sunget godt med. Selv da strømmen gik, forsatte de med at synge folkesange. Jeg fik også lov at give et sang nummer, det blev noget Gasolin, og det har ikke lydt godt, haha. Ham der prøvede at drikke mig fuld, blev selv ret fuld, og han blev ved med at sige I love you, I love you. Efter 4 timer og en ret solid brandert fil jeg endelig lov til at cykle hjem.

Nu når du sidder på cyklen hvad holder dig mest i gang?

Gadehunde der jagter mig, haha

Nej pjat…jeg er altid spændt på hvad der gemmer sig efter næste sving, og bag næste bjergtop. Uforudsigeligheden er en drivkraft, du ved aldrig hvad dagen bringer. Når der så er disse trælse dag, med kedelige veje og dårligt vejr osv. Så har jeg heldigvis en god viljestyrke til at presse mig igennem, alting bliver godt igen, fortæller jeg mig selv.

Det med at være afsted og helt alene er det en udfordring for dig?

Jeg har det fint i mit eget selskab, og jeg har ikke problemer med at rejse alene. Det hele er også meget nemmere når der ikke er en du hele tiden skal tage hensyn til, du kan bare være spontan og gøre hvad du har lyst til. Men kunne jeg vælge, ville jeg da gerne cykel med en kæreste eller en rigtig god ven. Men det kræver virkelig at man har nogenlunde samme mindset og den samme ide om hvordan man vil rejse, og det er ikke nemt at finde, især for mig, som rejser på ubestemt tid. Jeg keder mig ikke eller er ensom mens jeg cykler, men når der slås lejre for natten, kunne det være rart at have en kæreste at dele dagens begivenheder med.

Hvad er mest udfordrende for dig på rejsen?

Det er helt klart mine konstante muskelsmerter. Jeg brækkede nakken som 18 årige i en skiulykke, og jeg har gennem resten af mit liv døjet med muskelsmerter/spændinger. Min ryg er blevet skæv og det værste er at mit bækken er blevet twistet, så jeg sidder meget skævt på min sadel, og det giver mig de største udfordringer.

Har du et par gode råd eller tips til nogen der aldrig har været afsted på cyklen?

Jeg plejer altid at sige til folk at de skal tage den med ro i starten, hvis de ikke er vant til at sidde mange timer i sadlen. Man føler sig stærk og frisk de første dage, og man har måske også lidt adrenalin der rykker i en, derfor ligger for mange for hårdt ud. Hvis du er helt begynder så, cykel kun 50 km de første dage, selv om du føler du kan meget mere. Hold evt en hviledag hver tredje dag, så undgå du også at få for ondt i røven. Et ekstra tip, husk de helt lave gear i bjergene, så dine knæ ikke går i stykker.

Hvor kan ellers følge dine eventyr?

Jeg er på Facebook Michael Berg og på Instagram mlcberg.

Om Martin Lohmann Møller

Martin Lohmann Møller (født 21. april 1981) er en dansk Eventyrer, fortæller, og inspirator. Dyk ned i Martins verden af globale eventyr, fra de majestætiske højder af Pamir Highway til de stille dybder af Wakhan-korridoren. Hans hjemmeside er et vindue til livet som moderne opdagelsesrejsende, hvor han deler sine erfaringer fra rejser til verdens mest ufremkommelige steder. Med en passion for cykling og kulturel fordybelse, byder Martin dig velkommen til en verden af fortællinger om mod, udforskning, og den menneskelige ånd. Martin Lohmann Møller er medlem af Eventyrernes Klub. Da jeg cyklede gennem Mongoliet i vinteren 2015 fik jeg ideen til RejseCyklisten.dk. Det startede med Facebook gruppen og senere kom dette website til. Læs mere om Martin's rejser på https://www.martin-from.dk/

Se også

Den bedste turcykel

Den bedste turcykel

Skriv et svar