Interview med Dea & Chris

Dea og Chris har mødt hinanden i Mongoliet af alle steder. Dea er dansk og Chris engelsk og nu skal de cykle verden rundt sammen. Før Dea mødte Chris havde hun aldrig hørt om turcykling og har for kort tid siden fundet RejseCyklisten. Her på rejsecyklisten synes vi at det kunne være interessant at høre om deres tanker inden rejsen.

Hej Dea og Chris vil I ikke fortælle lidt om jer selv og hvorfor I holder af at rejse på cyklen?

Dea: Jeg har rejst i Asien af flere omgange som backpacker, når studierne har tilladt det. Jeg har læst en kandidat i dansk og musikvidenskab og planerne var ‘bare’ at jeg skulle være gymnasielærer. Men siden jeg mødte Chris for to år siden i Mongoliet er jeg blevet fuldstændig bidt af at rejse på cykel. Det er en fri og billig måde at rejse på, og vigtigst af alt kan man komme helt tæt på hverdagskulturen og naturen i de lande man rejser. Man kører ikke bare forbi i en bus, men kan stoppe og se på det der ser interessant ud og man kommer let i snak med de lokale mennesker på vejen.

Det handler om ganske enkelt om at være i og bevæge sig gennem landene i verden i al deres forskellighed.

Chris: Jeg har rejst mere eller mindre konstant på cykel de sidste seks år med blot få måneders pause for at spare penge sammen til at forsætte som rejsecyklisten. De seneste tre år har jeg cyklet hele vejen rundt om jorden udelukkende på min cykel – dvs. ingen biler, busser, tog eller fly. Over havene sejlede jeg. Jeg blev dog tvunget til at køre 1km i bil over grænsen fra Rusland til Mongoliet, så min jordomrejse udelukkende på cykel er ikke slut endnu og jeg bruger stadig KUN min cykel (og skibe) til at komme rundt på.

Dea: Vi mødte hinanden i Mongoliet, tog på en date i Kina og da Chris ankom til Laos overraskede jeg ham ved grænsen med en brugt cykel jeg havde købt og vi cyklede sammen i tre uger. Det åbnede virkelig mine øjne for en ny rejse- og livsform og gav mig en ustyrlig lyst til at rejse meget meget mere på den måde. Studierne kaldte derhjemme, men 6 måneder senere rejse jeg til Australien og mødtes med Chris, for at følge med ham på hans tur.

At rejse på cykel er ikke bare en rejseform, men en livsform, som vi sætter meget pris på, rejsecyklisten bliver man med tiden. Det er: at være udendørs hele tiden underlagt naturens luner, variationer og skiftende årstider, at leve simpelt og primitivt med meget få genstande, at være uafhængig og fri idet man transporterer sig selv og alt, hvad man behøver for at leve, rundt ved sin egen fysiske kraft, at vågne op til ukendte udsigter og oplevelser, at opleve så meget at en dag føles som en uge, og at blive udfordret fysisk og ikke mindst mentalt. Alt dét betyder det at rejse på cykel for os og sådan føler vi os allermest i live.

Fortæl lidt om ideen bag rejsen og hvordan I kom på ideen?

Dea: Ideen til den tur vi netop er på vej ud på opstod ikke på normal vis ud af håbefulde, vilde drømme, men ud af sort uheld. Vores oprindelige plan var at cykle gennem nord-, central og sydamerika, som en del af Chris´ jordomrejse og vi var på vej dertil fra Australien med et krydstogtskib – eller de internationale langturs færger, som vi kalder dem. Under sejladsen fik jeg dog en alvorlig amøbeinfektion i mit øje og det var under de mange overvejelser omkring, hvad vi skulle gøre, at denne tur blev italesat første gang. Jeg måtte rejse hjem og blive behandlet og imens cyklede Chris tværs over Canada for at komme hjem til mig, så hurtigt han kunne på sin måde uden at opgive sin jordomrejse. Vores plan var, at såsnart jeg var rask ville vi i stedet begynde en lang rejse med startpunkt i England. Det var hårdt at måtte opgive den første plan og rejse hjem og være syg. At drømme om at skulle afsted på vores lange rejse på cykel var en stor motivation for mig, når det hele var svært. Heldigvis er behandlingen gået godt, og i sidste ende har vi fået planlagt en endnu bedre tur end den oprindelige, hvor vi tager til alle de steder, vi endnu ikke har været og drømmer mest om at opleve.

Jeg kan forstå at Chris har cyklet ret meget, men du Dea er lidt ny inden for turcykling, fortæl lidt om  hvor I tidligere har cyklet.

Chris: Jeg begyndte at rejse på cykle for ca. 7 år siden på nogle kortere ture først i New Zealand og derefter i Europa og jeg nød det meget.

Jeg indså dette var, den rejseform der gjorde det muligt for mig at rejse langt og længe hele vejen rundt om jorden som jeg altid havde drømt om.

Jeg begyndte min første tur rundt om jorden i 2010, hvor jeg rejste mod vest. Først var jeg på Island, derefter i Canada og USA og i Mellemamerika, men af forskellige årsager jeg fløj mellem destinationer og det virkede bare ikke rigtig for mig – det blev ikke til en rigtig jordomrejse, så efter 2,5 år tog jeg tilbage til Europa for at begynde en ny rejse rundt om jorden. Denne gang havde jeg et mere klart fokus: jeg ville KUN rejse på min cykel. Jeg kørte en lang vej gennem Skandinavien og Østeuropa til Tyrkiet og derfra ind i Iran og gennem Centralasien. Derfra kørte jeg nordom igennem Sibirien og ind i Mongoliet, hvor jeg mødte Dea og nulstillede min jordomrejse efter jeg blev tvunget ind i en bil på grænsen. Jeg cyklede derefter gennem Kina til Laos og videre ned igennem Sydøstasien. Fra Singapore tog jeg et skib til Australien, som jeg cyklede tværs over, og tilsidst sejlede vi fra Australien til Canada, som jeg også cyklede tværs over for at komme tilbage til Europa, Danmark og Dea.

Dea: Jeg har cyklet tre uger i Laos og 2 måneder i Australien fra Melbourne til Brisbane sammen med Chris. Jeg har lært utrolig meget om at rejse på cykel af ham. Hvordan man camperer i det fri, planlægger ruten, kører ansvarligt og sikkert, pakker sine tasker og reparerer og vedligeholder sin cykel. I Australien tog jeg senere på min første solotur, hvor jeg cyklede 900km på 10 dage fra Brisbane til Rockhampton. Det var vigtigt for mig at tage ud alene og mærke, at jeg også kan gøre det selv. Det er en særlig fornemmelse at sove i telt helt alene ude i en skov, man har gemt sig i. Man kommer også i en helt særlig kontakt med sig selv og sin rytme, når man cykler alene over længere tid. Det kan jeg godt lide. Men det har samtidig også gjort, at jeg værdsætter endnu mere at have én at dele det med, når jeg cykler med Chris.
Mens jeg har været i behandling med mit øje har jeg cyklet alene rundt i Danmark, fra København over Lolland til Fyn og Jylland og op til Limfjorden og ned langs med Vestkysten. Det tog ca. en måned og jeg så en masse steder jeg havde minder fra og mange nye steder jeg aldrig har været før. Det har lært mig meget om mit eget land og det tror jeg er godt at have med i hovedet, når jeg snart rejser ud igen. Jeg cyklede derefter gennem nordtyskland til Holland for at mødes med Chris, der ankom med skib fra Canada. Så cyklede vi tilbage til Danmark sammen og det var fantastisk at blive genforenet og at cykle sammen igen.

Jeg er stadigvæk ivrig efter at komme ud og få mere erfaring med at rejse på cykel. Der er så meget at lære og opleve om sig selv og verden.

Hvad er jeres rute, hvorfor og hvorlænge?

Vi har to ideer med vores rejse, der vil komme til at vare ca. 2 år, og vi tager afsted til februar 2017.Den første består i at cykle gennem Europa og Centralasien til en by, der hedder Mori, i det vestlige Kina. Det er mållinjen for Chris fulde jordomrejse udelukkende på cykel; så er der end ikke 1 kilometer han ikke har cyklet og samtidig kan dogmet om kun at cykle (og sejle) blødes lidt op og det gør os lidt mere fleksible. Vi vil dog stadig gerne cykle så meget af vejen som overhovedet muligt. Jeg synes, det er alletiders at skulle cykle til Mori, da turen gennem Centralasien er den verdensdel jeg drømmer allermest om at cykle igennem.
Herefter har vi valgt de lande og områder, hvor vi endnu ikke har været og som vi gerne vil opleve og som kan være krævende at rejse i.

Vi tænker, at det er NU vi skal gøre det, mens vi er unge, fleksible og ikke har udvidet cykeltruppen med yngre medlemmer (LÆS: børn…)

Vi regner med, at det tager ca. 6 måneder at nå til Mori. Derefter vil vi rejse til Kathmandu, men hvordan har vi ikke fastlagt endnu – på cykel, i bus/tog eller med fly. Vi vil gerne cykle i Himalayabjergene og prøve kræfter med cykling i Indien. Vi er spændte på, hvordan det skal blive.
Derefter vil vi cykle gennem det sydlige Afrika fra Kenya mod sydvest til Namibia på vestkysten og med mål i Cape Town i Sydafrika. Fra Cape Town planlægger vi at rejse til Rio de Janeiro i Brasilien og ruten derfra har vi ikke planlagt så nøje, men i princippet vil vi gerne besøge så mange lande som muligt. Det er så langt ude i fremtiden og vi ved ikke, hvordan vi har det til den tid, så der er ikke så megen pointe i at planlægge det så nøje.

Fortæl lidt om tiden her op til jeres rejse, hvad er i igang med nu?

Chris: Jeg er i gang med at skrive en bog om min rejse rundt om jorden. Den bliver sjov og fuld af gode historier.

Dea: Jeg har haft et vikariat i lufthavnen, for at tjene lidt penge, så vi ikke bruger af vores opsparing. Lige nu bor vi i Danmark og jeg bruger en del tid på at se min familie og venner her med bevidstheden om, at når vi rejser går der lang tid, hvor jeg ikke vil se dem.
Vi cykler snart til England, for også at være lidt sammen med Chris´ familie og venner.
Vi planlægger løbende de praktiske ting for rejsen, men vi føler os ikke stressede over det. Det er i virkeligheden ikke så meget, der skal eller kan planlægges på forhånd. Friheden og det uforudsigelige er jo noget af det essentielle ved at rejse på cykel. Men jeg har fx. lige sørget for at få de vaccinationer, der er nødvendige. Vi researcher også på visum, ruter, landes politiske forhold og grænseovergange, og læser bøger og blogs om andre der har rejst på cykel også for at få inspiration. Vi har to gode cykler, der konstant skal holdes ved lige og vi skal have indkøbt de nødvendige reservedele.

Nu skal i bruge mange timer sammen på cyklen og undervejs, er det noget i forbereder jer på?

Dea: Ikke som sådan. Vi er generelt rigtig meget sammen og har allerede rejst sammen i længere tid. Jeg synes, vi er ret gode til både at værdsætte vores tosomhed og at give hinanden plads og udtrykke vores behov. Vi har været igennem både svære, sjove og store oplevelser sammen. Jeg tror vi kender hinandens reaktionsmåder godt og er gode til at matche dem, så man hjælper den anden.

Men der vil selvfølgelig opstå nye, svære situationer på den lange rejse, som vi skal finde måder at klare på – jeg tror på, der er meget mere at lære om hinanden endnu. Vi skændes næsten aldrig, men kan godt lide at lege, le og forundres over naturen og verden.

Hvad glæder i jer allermest til undervejs?

Chris: Afrika, fordi jeg aldrig har været der før. Jeg tror i det hele taget det bliver et stort eventyr.

Dea: Jeg glæder mig til at se storslået natur, eksotiske dyr, opleve andre vejrforhold og hvordan man er ude i dem, møde mennesker der lever anderledes end vi gør i Danmark og Vesten, opleve vores forskelligheder og ligheder, jeg glæder mig til at møde mine egne grænser og blive udfordret og jeg glæder mig til at opleve det hele med én jeg holder meget af.

Jeg glæder mig til at være i rejsetilstanden, hvor man tager tingene fra dag til dag og ikke kan planlægge så meget og hvor man lever simpelt og frit.

På en måde glæder jeg mig også til alt det svære: regn, vinter, ørken, bjerge, dårlig mave, vilde hunde, dårligt humør og ubehagelige mennesker. Jeg ved der er meget der bliver svært, og sikkert meget sværere end jeg kan forestille mig. Men jeg ved også, hvor meget jeg kan lære af det.

Hvad med arbejde og familie, hvad siger de til jeres rejse?

Der er ikke nogen af os, der er forpligtet i et fast arbejde. Vi har sparet penge op ved at køre cykeltaxa, og jeg har netop afsluttet mine studier, men har ikke søgt fast arbejde endnu. Vi er frie så længe pengene rækker, og vi bekymrer os ikke så meget om, hvad der skal ske bagefter. Det er alligevel umuligt at forudsige, hvad fremtiden bringer – men vi ved ihvertfald, at vi er gode til at køre cykeltaxa ☺

Vores familier bakker op om, at vi udlever vores drømme og ikke bare følger strømmen. De savner os og vi savner dem, når vi rejser ud, men ikke nok til at blive hjemme. Vi sørger for at være sammen med dem, mens vi er hjemme og holde kontakt med dem, mens vi er afsted.

Hvad er eller bliver den største udfordring?

Dea: Chris er en erfaren cyklist og fuldblods rejsende, mens alt stadig er ret nyt for mig – der er så meget at lære og det tager tid at få erfaring. Fysisk matcher vi dog hinanden meget godt, Chris cykler faktisk utrolig langsomt, mens jeg godt kan lide et støt tempo og ofte cykler foran ham. Til gengæld er Chris meget udholdende og hårdfør, hvor jeg endnu ikke har presset mig selv så meget over lange distancer i længere tid og i ekstreme vejr- og naturforhold og helt sikkert har nogle mentale barrierer, der skal udfordres.
For mig bliver en form for hjemlængsel og savn måske også en udfordring på de hårde dage, da jeg er meget knyttet til min familie og venner og når jeg er afsted nogle gange spørger mig selv: “Hvad laver jeg herude på en uendelige landevej, når alle mine nærmeste er hjemme i Danmark?”. Men svaret på det spørgsmål er aldrig mange tanker eller pedaltråd væk. Der er så meget derude, som jeg vil ud og opleve.

Kan vi følge jer undervejs og læse om jeres eventyr?

Op til vores afrejse i februar laver vi en hjemmeside med en blog, billeder og hvad vi ellers har lyst til at formidle og dele med familie, venner og andre interesserede. Vi vil kalde den: www.differentpartsofeverywhere.com og den er som sagt ikke etableret endnu, men det kan være der bliver et link til den på RejseCyklisten efter nytår, hvis vi er heldige ☺

Chris er som sagt også ved at skrive en bog om den først del af hans jordomrejse, hvor vi mødte hinanden, og den bliver efter planen udgivet i løbet af januar. Titlen er No Wrong Turns og den bliver fuld af humor, kærlighed, cykling, drama og gode historier.