Den vilde elefant, vejen gennem Queen Elizabeth national parken

Dagene var gået stærkt i Fort Portal.

Byen som ligger i omkring 1000 meters højde og derfor er der køligere i dette område end nede på savannen. I områdets jungler finder man nogle store grupper chimpanser og mange tager her til for at komme ud og besøge disse, jeg valgte at gemme det til en anden gang. I Fort Portal fandt jeg et godt lille hotel ejet af en Hollandsk dame og engelsk mand, de har boet i byen i mere end 30 år og virkede til at kende alle i landet nærmest. Hver aften var der fælles spisning med andre gæster og andre folk fra byen, masser af gode historier blev der fortalt hen over bordet.

Det var tid til at komme tilbage på cyklen.

Efter et par dage så begyndte cyklen at kalde på mig og det var igen tid til lande vejen, fra Fort Portal skulle jeg følge Rwenzori bjergene syd på disse bjerge kaldes også regn bjergene da det vidst altid regner i området, jeg oplevede ikke alt for meget regn men jeg så sjældent bjergene da de det meste af tiden var dækket af mørke skyer. At cykle langs med disse bjerge var vildt og alle de små landsbyer der alle så ud til at leve af den transport der forgår på denne vej. På den anden side af bjergene ligger Congo og alle veje der drejede af mod vest var mod Congo, det træk hver gang i mig og måtte lave en aftale med mig selv at det skal gemmes til en anden tur da det kræver lidt mere forberedelse. Men drømme kan man altid.

Jeg havde besluttet mig for at tage en god bid af etappen og cykle direkte mod national parken, jeg vidste at det ville være ned af bakke ca 40 km med vejarbejde men stadig ned af, så tænkte de 150km skulle være ok. En mega fed tur med udsigt til disse vildt grønne bjerge og mørke skyer hele vejen, små landsbyer. Jeg var på vej mod dronning Elizabeth national parken og jeg havde læst mig til at her finder man mange elefanter og løver så hvis jeg kunne finde en fin pris i en bush lodge så var det nok at foretrække.

Turen langs med Rwenzori bjergene gik som planlagt let og ved frokost rundede jeg Kasese en større by på vejen også afslutningen på den gode downhill jeg havde haft. Jeg stopped ved en lille bod og fik mine rolex. Fandt lidt skygge under et halvtag, solen var på sit max og helt sikkert 35+ grader så den kolde cola var et sikkert tilbehør til frokosten. Som altid når man stopper undervejs er der folk der er nysgerrige på hvad man laver der og så på cykel. Og ganske rigtigt gutten fra butikken der lå i den bygning hvor jeg sad og spiste ville også gerne lige høre hvad jeg lavede der, vi fik en snak men da jeg vidste at der stadig var lidt vej endnu måtte jeg afslutte snakken og cykle videre.

Vejen ind mod nationalparken

Da det er en national park er der kun få landsbyer så havde lagt en rute som jeg mente var den bedste med hensyn til at finde vand og mad. Jeg kom til det sidste vejkryds inden national parken starter fyldte op med vand ved den lille butik der lå der, drank endnu en kold cola. Jeg prøvede at forhøre mig omkring hvor jeg havde størst chance for at finde en lodge men ingen vidste noget. Så jeg hoppede på cyklen og cyklede ind i parken hvor man normal skal havde en tilladelse for at komme ind men intet sted at købe denne 50$ tilladelse så jeg cyklede mod landsbyen Katunguru, næsten med det samme begyndte jeg at se vilde dyr Timon og Pumba var vidst de første jeg mødte og der efter antiloper, helt vildt at cykle der og lidt spændende da jeg hele tiden tænkte på elefanterne.

Lige som jeg fik den tanke var der en gruppe elefanter lige der, jeg troede at man ville lægge mærke til disse kæmpe dyr, men helt stille stod de der 10m væk og guffede på nogle gode blade. Vildt!

På vejen ind i landsbyen mødte jeg nogle gutter der ville hjælpe mig med at finde en lodge jeg takkede nej da jeg havde sat kursen mod en lodge jeg havde på GPS’en så jeg kørte gennem denne lille landsby og videre ind i parken. Det var ved at blive mørkt, i et vejkryds altså 3 grus veje holdte der en bil med nogle mennesker der kiggede meget over mod mig mens jeg kiggede efter hvilken vej jeg skulle, af en eller grund kiggede jeg lige over min skulder okay det er ikke mig de kigger på men de 2 kæmpe elefanter der stod 2 meter væk.

Den vilde Elefant!

Jeg fik lidt af et chock men alt var roligt så jeg cyklede lige over på den anden side af vejen de her folk kiggede ikke kun på mig men nok ligeså meget på de elefanter. De to elefanter havde travlt med at spise og virkede ikke interesseret i mig. Det sted jeg havde udset mig var lukket for sæsonen så efter at jeg lige havde kigget mig omkring og besluttet mig for at vild camping nok ikke var den bedste ide her vendte jeg om og cyklede

Så i skumringens lys cyklede jeg tilbage til landsbyen og ganske rigtigt gutterne var der stadig forklarede mig og de virkede okay. Moses mente hans vens sted var lige det rigtige, og ganske rigtigt god pris og god mad, så vi blev enige om at Moses lige kunne vise mig vej ved at køre foran og mig efter på cyklen ud over savannen. Kom forbi et kæmpe resort med lys og fakler meget fint men nok ikke lige i den pris kategori jeg var på udkig efter men lidt efter kom vi til Kazinga Channel View Resort. Moses havde også et safari firma fortalte han mig, og ville gerne tage mig på safari normalt ikke det der tiltrækker mig at side og beskue disse dyr fra en bil. Men Moses var hurtig og spurgte hvor jeg skulle hen jeg forklarede hvilken vej jeg havde tænkt mig at cykle, som altid blev jeg mødt af at det kan man ikke. Så var lidt afvisende først på Moses tilbud om safari men så blev vi enige om at han ville tage cyklen med og så ville han sætte mig af på den rigtige side af national parken og jeg undgik så at skulle møde flere elefanter på cyklen.

På Safari med Moses

Vi skulle tidligt afsted ud og se dyrene starte på deres dag så jeg var klar klokken 5 alt pakket og klar. Som altid var der et tvist da min Safari bil kom denne gamle Toyota HiAce 4×4 var det ikke med Moses men en and gut Andreas. Det krævede lige en forklaring men det var vist mest fordi at den første tur er en ret fastlagt tur og Moses hellere ville sove. Vi fik læsset cyklen og de var bare mig og Andreas i bilen han var både guide og chaufør. Opvokset i landsbyen og kendte alle steder hvor man skulle kunne se på disse vidunderlige dyr.

Vi brugte hele formiddagen i sektor 2 af parken da der ikke var åbent for turister de andre steder og vi var vel en små 10 biler den morgen så man mødte de andre engang i mellem men ellers var vi helt alene. På et tidspunkt er der meget mudret og det spor vi skulle i gennem var for dybt og der sad vi så fast. Der kom en fin landcruiser forbi men de havde ikke et slæbe tov med og det have Andreas heller ikke. Så man måtte ringe ind til landsbyen og få en gut på motorcykel ud med en kæde og så måtte vi vente på at der kom nogen forbi. Vi kom til sidst fri efter lidt venten der var det blevet for varmt så dyrene gemt sig for solen.

Et lift mod Kihihi og synet af Congo løven

Moses havde givet mig et godt tilbud om at tage mig og cyklen med til Kihihi som er på den anden side af national parken og for at komme her til skal man køre små 100km på en mudder vej. Denne vej er også en handels vej mod Congo og så også kendt for dens mange vilde elefanter som ikke er super vilde med cykler. Så det var med lidt overvejelser at jeg sagde ja til tilbudet men fortrød bestemt ikke da vi kørte på vejen som nermest bare var 110km mudder det ville havde taget mindst 2 dage langs denne vej på cykel. Så de første 50 langs med vejen så var pænt glad for ikke at skulle sætte teltet op der denne gang.

Congoløven der også kaldes “Tree lion” da den gerne hviler sig ved at finde en god gren i de fine figne træer. Moses spurgte om vi ikke skulle køre ud og kigge efter disse løver da han også gerne vil se dem igen. Han ringede til sin ranger ven som kunne fortælle at man havde set en løve mor med hendes unger ved et træ som Moses kendte. Vi kørte off road gennem savannen mod dette område og som vi kom nærmere mødte vi en anden bil som kunne fortælle at løverne lige var hoppet ned. Vi nåede lige at se dem inden de smuttede gennem den lave bevoksning og væk var de. Det var en vild fornemelse at kigge på disse flotte dyr og brugte først bar lige de 30sek til at beundre dem og så nåde jeg lige at få et billed af en lille løve unge.

Kihhihi er en lille landsby hvor livet går sin gang men man kender godt til de rige tourister det mærkede jeg da jeg ville købe bananer som så ligepludslig var 10 gange den pris jeg normalt havde betalt. Jeg fandt nogle andre til en god pris et andet sted. Kihihi var også starten på den store bjerg etappe og indgangen til “Bwindi Impenetrable National Park” der hvor der cirka findes 400 bjerg gorillaer af de små 1000 der findes på verdens plan men mere om det i næste artikel.

Moses min guide og fixer