Peter har cyklet gennem europa med sit kamera og filmet de situationer de fleste rejsecyklister møder på deres færden. Mødet med det fremmed og muligheden for at møde andre mennesker helt tæt på Lige nu er Peter aktuel med filmen “A Journey and the Doors”. Som kan ses på The Adventure Festival den 5 og 6 maj https://www.adventuroussouls.net/movies

Vi har været så heldige at kunne stille lidt spørgsmål til Peter så læs med herunder.

Hej Peter fortæl lidt om dig selv og hvorfor du holder af at rejse på cyklen?

Jeg synes det at rejse på cykel er en fantastisk fri måde at være i verden på. Taskerne er pakket, alt du ejer slæber du på.

Du ruller ad veje til steder, du aldrig har været før med følelsen af, at alt kan ske. Og samtlige sanser er i spil – du er ikke lukket inde i en kabine, bruger kun dit eget brændstof, du kan dufte alt du kommer forbi, mærke vinden og smage saltet i luften.

Fortæl lidt om ideen bag cykel rejsen og hvorfor du ville lave en film omkring den?

Jeg arbejdede i 2015-2017 i en flygtningelejr i Nordjylland og oplevede, hvordan det meste af lokalbefolkningen forholdte sig til flygtningene gennem nyhederne, selvom de var nabo til lejren. Der er ingen udvikling i den slags berøringsangst med det fremmede, og jeg synes kun at det er med til at grave grøfter, hvis ikke vi kan snakke med dem, der er forskellige fra os selv. I 2018 lavede jeg så et projekt, hvor jeg vandrede fra København til Klitmøller og bankede på hos fremmede undervejs (se evt. her: https://www.peteralsted.dk/dererikketid). Jeg var egentlig bare nysgerrig på, om folk ville lukke mig ind, og jeg ville gerne overskride mine egne grænser i forhold til at bede andre om hjælp. Mærke hvordan jeg ville reagere som uindbudt og være i et fremmed hjem. En ting er at bestige bjerge og overskride ens grænser for det fysisk mulige, men når andre mennesker pludselig er involveret får eventyret en helt anden uforudsigelig dimension. Mine oplevelser fra vandreturen var utrolig gode og inspirerende, og ideen til at lave samme eksperiment ned gennem Europa opstod. Med filmen ville jeg undersøge, om det var muligt at bygge bro til andre. Og det var vigtigt for mig, at filmen ikke skulle handle om en heroisk bedrift begået af mig som cyklist, men at kameraet skulle peges væk og kile sig ind hos de fremmede, jeg mødte på min vej. Jeg anede ikke, hvad der ville ske, og om der ville komme en historie og film ud af det. Men selvom filmen ikke er en stor videnskabelig undersøgelse af gæstfrihed og medmenneskelighed i Europa, synes jeg alligevel den endte med at få noget dybde.

Hvordan reagerede folk på dit kamera og på din søgen efter et sted at sove?

Jeg fik mange afslag men osse mange virkelig venlige reaktioner. Enten fra folk der ville hjælpe eller kendte nogen, som de sendte mig videre til. Jeg fortalte først folk, at jeg filmede dem, efter at jeg havde spurgt dem om hjælp. Så det meste er filmet med skjult kamera, så man selv kan mærke det tåkrummende og grænseoverskridende. Jeg har stadig kontakt til alle fra turen, og flere af dem der afviste mig har siden sagt at jeg endelig må komme igen – efter de har set traileren til filmen vil de nemlig gerne tilbyde mig et sted at sove. Det er ret skægt.

Kan du fortælle lidt om hvordan du finder tid til eventyr og arbejde?

Jeg har mit eget produktionsselskab (Empty Chairs Films), hvor jeg sammen med min makker laver små og store dokumentarfilm. Jeg har været så heldig, at arbejdet har bragt mig rundt i verden på små og store eventyr. Fra Sydpolen og det indre Antarktis til bjergene ved Chamonix-Mont-Blanc og mange andre fantastiske steder. På en måde smelter det sammen med min fritid, men på de mindre eventyr i hverdagene, som fx at overnatte i naturen, tager jeg ofte ikke mit kamera med.

Hvilke lande har du cyklet igennem og hvorfor?

Jeg har cyklet i Norge og tværs over Danmark mange gange. I filmen cyklede jeg fra København til Athen, men ruten var lidt tilfældig og blev bestemt undervejs ud fra anbefalinger fra de fremmede, jeg mødte. Det eneste der var planlagt var, at jeg ville cykle til bunden af Europa. Jeg endte med at cykle i 10 EU lande: Danmark, Tyskland, Tjekkiet, Østrig, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Kroatien, Italien og Grækenland.

Fortæl om et møde eller to med et andet menneske som tog sig af dig og bød dig velkommen?

Det interessante var at opdage en sneboldseffekt af venlighed hos folk. De fleste var skeptiske og afvisende, når jeg pludselig stod der. Men så åbnede noget sig, og mange forsøgte at hjælpe på en anden måde ved at ringe til en ven. Så skete der ofte det, at de alligevel gav mig lov til at slå mit telt op i deres have, og derfra rullede snebolden. Der gik ofte mindre end 5 min, så kom de ud med en øl. Lidt efter var jeg inviteret ind til aftensmad, og snart havde de alligevel fundet en sengeplads til mig inde i huset. Så mødte jeg hele familien, og næste morgen spiste vi sammen og de gav mig en madpakke med på min videre tur. Det var som om folk fik smag for gæstfriheden og det at hjælpe. De mærkede, hvor godt det føltes at hjælpe, og da de først mærkede det, ville de hjælpe mere og mere.

Hvad var mest udfordrende for dig på rejsen?

I Kroatien og Grækenland mødte jeg ofte nogle vilde gadehunde, som gik til angreb. Det var sindssygt og et par gange var det ret tæt på, at de fik fat i mig. Så havde turen nok været slut. Men jeg fandt ud af, at høje råb og sten i lommen var nok til at bekæmpe dem, hver gang de kom farende.

Har du planer om endnu en cykelrejse og film?

Jeg skal være far lige om lidt, så det er jo et eventyr i sig selv. Min kæreste er lige så eventyrlysten som mig, hvis ikke endnu mere. Vi har cyklet lange ture før og snakker om at gøre det med vores lille pige på et tidspunkt. En ide er at tage samme tur gennem Europa og bo hos de samme mennesker, med et barn. Nu må vi se hvornår det bliver.

Hvor kan man se din film og ellers følge dine eventyr?

Flere af mine film kan ses på DR, ligger på Filmstriben eller kan streames fra vores egen On Demand side. På Instagram og min hjemmeside kan man følge lidt med i nye eventyr.

Interview med Peter Alsted